28 November 2003

Empati og psykopatiske virksomheder

Det er accepteret teori, at organisationer på mange måder kan betragtes på samme vis som individer; Organisationer (og herunder: virksomheder) har, såvel som individer, en personlighed der kommer til udtryk ved den måde virksomhedernes ledelser og medarbejdere opører sig på i samspil med hinanden og omgivelserne. Virksomheders - og menneskers - personlighed (på engelsk bruges udtrykket corporate personality om en virksomheds personlighed) afhænger/består dels af et sæt oprindelige og bærende værdier (den "genetiske" arvemasse), dels af påvirkninger fra virksomhedens ansatte og udefra kommende omstændigheder (miljøet).

En af de vigtigste bestanddele af individers - og virksomheders - personligheder, er empati. Man kan definere empati som værende: "Evnen til at føle og opleve som andre, at kunne leve sig ind i andres roller og at opfatte situationer fra andre synspunkter end sit eget".

Personer der ikke er i stand til at udvise empati opfattes som værende "socialt afvigende" og risikerer i værste fald at få stillet diagnosen "anti-social personlighedsforstyrrelse", eller psykopat. Definitionen på en psykopat er netop det, at være "følelseskold ovenfor andre mennesker, ikke at føle empati/medfølelse eller skyld i situationer hvor det er naturligt". Psykopater er ligeledes karakteriseret ved ikke at være tilgængelige for sund fornuft, forstået som social kontrol. Kun hvis den sunde fornuft inkluderer et element af egen vinding, vil psykopaten være lydhør.

Virksomheders empati
Man kan med rette stille spørgsmålet, hvordan virksomheder der ikke evner (eller ønsker) at udvise empati overfor deres omgivelser bør opfattes af samfunder? Tja, hvis man mener sammenligningen mellem individer og organisationer holder, så er der ingen tvivl om at sådanne virksomheder må opfattes - og behandles - som socialt afvigende og i værste fald psykopatiske. På samme vis som en psykopat handler ud fra egen vindings skyld og ikke skyer midler for at opnå hvad han (de fleste psykopater er mænd) ønsker, så agerer psykopatiske virksomheder udfra en egostisk agenda om at opnå, kortsigtet økonomisk succes, uden hensynstagen til omgivelserne(medmindre det kan betale sig).

Ligesom det er tilfældet for mennesker, så er psykopatiske virksomheder i mindretal, heldigvis. Ca. 100.000 voksne danskere vurderes at være psykopater. Hvis det samme er tilfældet for danske virksomheder, så er 2% af alle danske virksomheder, virksomheder med psykopatiske personlighedstræk!

Det er imidlertid slående, at virksomheder der handler anti-socialt forsvarer sig selv (og bliver forsvaret) udfra betragtningen, at hensynet til at maksimere det økonomiske resultat (og dermed hensynet til aktionærer), vejer højere end hensynet til omgivelserne. Der er således en tendens til at "frede" virksomheder, sålænge de holder sig indenfor lovens rammer. Det er særdeles uheldigt set udfra et samfundsmæssigt synspunkt, at vi ikke misbilliger og straffer virksomheder der agerer psykopatisk (på samme vis som vi misbilliger psykopater). Disse virksomheder tjener ikke samfundets formål, de tjener kun deres eget!

Kendetegn for psykopatiske virksomheder (såvel som for psykopater) er:- manglende overholdelse af sociale normer (i kriminelt omfang)
- bedrage andre (lyve, udnytte osv)
- impulsivitet og manglende fremtidsplanlægning
- irritabilitet og aggressivitet som viser sig ved gentagne fysiske aggressioner overfor andre
- manglende hensyntagen til egen og andres sikkerhed
- uansvarlighed, som viser sig ved ikke at holde fast i igangsatte projekter og ved ikke at passe sin økonomi
- mangel på skyldfølelse som viser sig ved at være ligeglad ved eller bortforklare når man har skadet eller stjålet fra andre

14 November 2003

Junckers - et eksempel paa et firmas vaerdi opgjort efter stakeholder-princippet

Boersen omtaler i gaarsdagen avis konsekvenserne af den danske industri-virksomhed Junckers betalingsstandsning. Og Boersens artikel illustrerer paa glimrende vis hvordan Junckers kollaps har stor betydning for en raekke forskellige parter; bankerne med 750 mio. kr. til gode, 1000 ansatte der frygter at blive fyret, lokalsamfunet i Koege hvor Junckers er klart den stoerste arbejdsgiver, den danske skovbranche hvorfra Junckers aftager 80% af alt trae, aktionaerer der mister vaerdier for 100 mio kr. og sarmarbejdspartneren Energi E2 der har investeret 3-400 mio kr. der omdanner affaldstrae til energi.

Junckers kollaps tydeliggoer hvor noedvendigt det er, at tage hensyn til samtlige involverede parter naar vaerdien af en virksomhed skal opgoeres. Junckers har de sidste 7-8 aar haft en elendig evne til at tjene penge, bl.a. pga. et fejlagtigt engagement indenfor produktion af MDF-plader. Produktionen blev stoppet for 3 aar siden men virksomheden er altsaa stadig tynget af den store gaeld der er stiftet, selvom det seneste regnskab viste et lille overskud.

Junckers værdi ifølge stakeholder-princippet
Ifoelge en ren profit-oekonomisk tankegang, hvor virksomheders eksistens kun er berettiget saafremt de udviser overskud, er Junckers kollaps baade logisk og noedvendig. Ejerne tjener ingen penge paa virksomheden og saa kan det kun gaa en vej. Men ser man situtation ud fra fra et samfundsmaessigt perspektiv, saa kan man se at der er andre og langt stoerre tab forbundet med at lukke virksomheden, end aktionaerernes og bankernes tab. Eller rettere: der er langt stoerre gevinster forbundet med at bevare en virksomhed som Junckers, end at lukke den. Proev eksempelvis at opgoere Junckers paavirkning paa den danske skovbranche, hvoraf virksomheden altsaa aftager hele 80%, eller opgoer hvor meget 1000 jobs er vaard!? Eller de 350 mio. kr. Energi E2 har investeret i samarbejdet med Junckers?

Samlet set er der ingen tvivl om at samfundet er bedst tjent med, at en virksomhed som Junckers fortsat bestaar. Problemet er, at det ikke er ovenstaaende vaerdi som bankerne og de institutionelle investorer opgoer virksomhedernes vaerdi efter. Selvom alle selvfoelgelig kan se at alle parter, samlet set, vil have mest ud af at bevare virksomheden. Det er bare ikke leverandoerer, medarbejdere og samarbejdspartnere der traeffer den beslutning.

Man kan kun haabe at der vil blive fundet en loesning paa Junckers problemer og at virksomheden faar lov at leve videre. Men som virksomheders vaerdi opgoeres i dag af finansverdenen, er det nok ikke herfra man skal regne med hjaelp. Hvis bankerne vurderer at de kan faa flest penge ud af Junckers, ved at lukke virksomheden, ja saa lukker den sandsynligvis. Trist at det skal vaere saadan, for det vil ikke vaere den samfundsmaesigt mest optimale loesning.